Om os

Gospel-og Folkekoret Eventyrkoret har eksisteret siden september 2009.

Koret består i 2017 af 35 sangere – mænd og kvinder – sopran, alt, tenor og bas. Koret synger både a capella og med klaverledsagelse. Repertoiret er gospel, swing, viser, danske sange og salmer, ballader og pop.

Medlemskontingent – 500,-kr. for ½ sæson (jan-juni og aug-dec), u/18 år 100,- for ½ sæson. Kasserer Lone Lindberg.

Korets konto: reg.nr. 1551 konto: 3719335330
VCR-nr. 34165904

Koret øver i Korskirken, som er Herlevs Baptistkirke. Adressen er Herlev Hovedgade 42, Herlev. (Lige overfor BIG).
Se evt. mere om Korskirken på hjemmesiden www.korskirken.dk

Korets øveaften er torsdag kl. 19.00-21.30.

Det kræves ikke at man kan læse noder for at synge med i Eventyrkoret. Hvis man vil øve sig hjemme inden korøvelsen kan medlemmerne på medlemssiderne lytte til klaverindspilninger af de sange vi arbejder med. Indspilningerne ligger stemmevis, sopran, alt, tenor og bas. Som medlem får man udleveret en kode til disse sider, som også indeholder anden relevant information for medlemmerne.

Koret samarbejder med TOFI-gruppen, som er en aktiv gruppe fra Korskirken. TOFI har blandt andet cafe hver torsdag aften og Eventyrkoret er storkunder i Cafe, når der er pause. Ved korets koncerter i Korskirken indbydes publikum til et hyggeligt samvær i TOFI-cafeen efter koncerten. Eventyrkoret og TOFI-gruppen har i nogle år holdt nogle meget hyggelige nytårs- og sommerfester sammen. Og så har Eventyrkoret siden 2009 sunget ved TOFI-gruppens Julemarked i Korskirken en af de sidste lørdage i november.

Eventyrkoret holder en række koncerter i løbet af året. Ofte i Korskirken, men gerne også andre steder. Læs mere om vores  koncerter (klik)

Koret synger under ledelse af Torben Lund. Pianist er Lucas Forchhammer.

Koret har en bestyrelse med 6 medlemmer. Formand er Jeanette Noer, kasserer Lone Lindberg. Om se (klik) bestyrelsen.

Der holdes hvert år en generalforsamling i oktober i forbindelse med en øveaften.